Tolder Peder Hansen
- Født: 18 Okt. 1685, Kolding Sogn
- Dåb: 24 Okt. 1685, Kolding Sogn
- Ægteskab (1): Margrethe Smith
- Ægteskab (2): Anna Nielsdatter den 27 Okt. 1711
- Ægteskab (3): Kirsten Pedersdatter Laugesen den 26 Jun. 1714
- Død: 3 Aug. 1724, Kolding Sogn i en alder af 38 år
- Begravet: 10 Aug. 1724, Kolding Sogn
Notater:
26/6 1714 giftede Kirsten sig 2. gang med tolder Peder Hansen, dbt. 24/10 1685 i Kolding, begr. 10/8 1724 i Kolding, søn af borgmester Hans Pedersen og Margrete Cathrine Curtz. Peder Hansen havde tidligere været gift, idet han 27/10 1711 ægtede Anna Nielsdatter, f. 6/4 1694 i Kolding, datter af rådmand Niels Bertelsen. Hun døde barnløs i 1713 kun 19 år gammel og blev begr. 19/3. Boet efter dem beløb sig til 1155 rigsdaler, hvoraf Peder Hansen fik den ene halvdel og Annas familie den anden. Iøvrigt havde Peder Hansen i 1709 gjort et lille sidespring, så han måtte stå åbenbar skrifte i kirken, idet han havde haft lejermål med Margrethe Smith. Med hende fik han en dreng, der blev døbt Hans den 13/6 1709. Denne blev allerede begr. 2/8 1709. Ved giftermålet med Peder Hansen blev Kirsten Pedersdatter svigerinde til sin datter Karen gift med Friederich Hansen Curtz. 3/8 1724 døde Peder Hansen, og Kirsten sad igen tilbage som enke. Nu med yderligere 3 børn: Hanne Pedersdatter 9 år, Johanne Margrethe Pedersdatter 8 år og Hans Pedersen 2 år (døde i 1740 som student i København). Mindst et barn var dødt. Ved Johanne Margrethe Pedersdatters bryllup den 14/11 1732 i Kolding med byfoged Christian Grundal var forloverne sognepræst i Ølgod Ude Sørensen Haahr og sognepræst i Vissing Friederich Hansen Curtz. Boet efter tolder Peder Hansen så således ud: Ejendommen på hjørnet af Østergade og Helligkorsgade 600 rigsdaler Lån til kongen 660 - 5 stk. markjorder og enge 510 - Dertil løsøre m.v. 1947 - Ialt formue 3717 rigsdaler.
Af gælden kan følgende have interesse: Lånt hos Karen Bendixdatter i rede penge 500 rigsdaler Kirsten Hansdatter Bruuns arvepart efter sin far Hans Hansen Bruun 333 - Anden gæld 271 - Ialt gæld 1104 rigsdaler. Skiftet kunne dog ikke gøres færdigt, da Peder Hansens far Borgmester Hans Pedersen lige var død, og en del af hans formue skulle tilfalde sønnen. Moderen Margrethe Cathrine Curtz sad i følge kongelig bevilling i uskiftet bo, men hun gik på visse betingelser ind på et skifte, hvori bl. a. deltog hendes lavværge Henrik Rafn og børnene foruden Kirstine Hansdatter Bruun. Aftalen med Margrethe Cathrine Curtz , der var flyttet til Vejle, gik bl.a. ud på at så længe hun levede skulle hun have landgilden fra følgende møller:
Vejle mølle 106 rigsdaler Gudsø mølle 40 - Skibdræt mølle 40 - Ialt 186 rigsdaler.
Til børnene og sin mands arvinger afstod hun hus, gård, købstadsjorder, møllegodset, ålegården m.v. Møllerne indbragte ved auktion 797 rigsdaler og jordegodset 1775. Hele auktionen indbragte i alt 3882 rigsdaler. Derudover skulle Margrethe Cathrine Curtz årligt nyde af "Kærhuset" i Taulov 4 rigsdaler, som efter hendes død skulle overgå til Kolding kirke til betaling af hendes gravsted og lysekronens vedligeholdelse. Hun døde hos sin datter Charlott - Amalia i Vejle og blev begravet der 25/7 1730, men blev overført 17 OKT 1730 til familiegravstedet i Kolding kirke. Charlott - Amalia var gift 2. gang med provst og sognepræst i Vejle og Hornstrup Mouritz Mouritzen Høyer. Da alt var ordnet i 1730 havde Kirsten Pedersdatter fået 1299 rigsdaler efter sin mand og 270 rigsdaler efter hans mor.
Peder havde et forhold til Margrethe Smith.
Peder blev derefter gift med Anna Nielsdatter, datter af Rådmand Niels Bertelsen og Ukendt, den 27 Okt. 1711. (Anna Nielsdatter blev født den 6 Apr. 1694 og blev begravet den 19 Mar. 1713.)
Peder blev derefter gift med Kirsten Pedersdatter Laugesen, datter af Peder Laugesen og Karen Bendixdatter, den 26 Jun. 1714. (Kirsten Pedersdatter Laugesen blev født i Aug. 1680 i Kolding Sankt Nicolaj Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark 20, dåb den 13 Aug. 1680 i Kolding Sankt Nicolaj Sogn, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark,20 døde den 16 Mar. 1754 i Kolding, Sankt Nikolaj, Brusk, Vejle, Denmark 20,21 og blev begravet den 22 Mar. 1754 i Kolding, Sankt Nikolaj, Brusk, Vejle, Denmark 20,21.)
|